Resultater Individuelle/Hold Turneringer

Link til individuelle turneringer

​Sæson 2012/2013

​Kampe spillet Søndag 9. September 2012

1. holdet, som også i denne sæson er at finde i 1. division, var en tur i Vordingborg, hvor det blev til en flot start med en 6-2 sejr.

Kampe spillet Søndag 2. September 2012

Så blev sæsonen skudt igang.

2. holdet, som i denne sæson er at finde i Serie 1, var en tur i Greve, hvor det blev til en flot start med en 8-0 sejr.

​-----------------------------------------------------------------

Sæson 2011/2012

​Resume for sæsonen 2011/2012

1 spiller har kvalificeret sig til landsfinalerne i individuelle turneringer. Jan Nielsen i Kl. A. Dette efter at han på fremragende vis spillede sig frem til 2. pladsen ved sjællandsmesterskaberne. Landsfinalen spilles i Maj måned.

Jan Nielsen blev nr. 3 ved landsfinalen i Kl. A.

Vores to divisions hold klarede sig meget forskelligt.

Første holdet blev en flot nummer 3 i deres første sæson i 1. division. Holdet bestod af Ole Hansen (3 sejre 9 tabte), Bertil Petersen (9 sejre, 1 uafgjort, 2 tabte) Jan Nielsen (7 sejre, 4 nederlag) og Thomas Mejer (4 sejre, 7 nederlag).

Det blev i sæsonens løb til ny klubrekord i holdsnit på 47,63.

Andet holdet endte sidst i 3. division og må en tur ned i Serierne til næste sæson.

Kampe spillet Søndag 25 Marts 2012

Vi har haft 3. Division i kamp. Det blev til en 8-0 sejr over Hvalsø.

Kampe spillet Søndag 11 Marts 2012

Vi har haft både 1. Division og 3. Division i kamp.

For 1. Div. var det sæsonens sidste kamp og den blev sluttet som 7 af de foregående i turneringen med et 4-4 resultat. De 2 vundne kampe blev sat ind af Bertil og Jan.

For 3. Div. blev der meldt afbud da det kneb gevaldigt med at få nok kvalificerede spillere til at stille op.

Kampe spillet Søndag 26 Februar 2012

Vi har haft både 1. Division og 3. Division i kamp.

For 1 Div. blev det til en 8-0 sejr over Ølstykke. Holdet kan med en sejr i den sidste kamp sikre sig en flot 3. plads i 1. division men de vil med dagens sejr slutte på minimum 5. pladsen - så en god første sæson i landets næstbedste række.

For 3. Div. blev det - måske lidt overraskende - til en 6-2 sejr over Greve. Flot spillet til jer alle og dermed er der stadig en chance for at holdet kan få endnu en sæson i 3. division.

Kampe spillet Lørdag 25 Februar 2012

Vi har haft 1 spiller i kamp. Jan Nielsen var i Ringsted for at spille regionsfinale i keglebillard klasse A. Det blev til en flot 2. plads og dermed kvalifikation til DM finlaen som spilles i Maj. Tillykke med det flotte resultat Jan.

Kampe spillet Søndag 12 Februar 2012

Vi har haft både 1. Division og 3. Division i kamp.

For 1 Div. blev det til endnu et uafgjort resultat - denne gang mod Gilleleje som med det ene point rykkede op på første pladsen i divisionen - så endnu engang viste holdet at de kan tage point fra alle. Det blev endda til ny klubrekord med et holdsnit på 47,63 med Bertil som dagens højeste for Osted på 87,5.

For 3. Div. blev det til et 6-2 nedrlag mod Østermarie fra Bornholm. Det bliver nu omend ikke umuligt så endog meget svært for holdet at sikre sig endnu en sæson i divisionen.

Kampe spillet Lørdag 11 Februar 2012

Vi har haft 1 spiller i kamp. Jan Nielsen var i Ringsted for at spille regionsfinale i keglebillard klasse A. Det blev til en flot 2. plads og dermed kvalifikation til DM finlaen som spilles i Maj. Tillykke med det flotte resultat Janb.

Kampe spillet Lørdag 04 Februar 2012

Vi har haft 2 spillere i kamp. Thomas Mejer og Jan Nielsen var begge i Sorana for at spille semifinale i Kl. A. Resultatet blev rigtigt godt for Jan som vandt alle sine kampe og dermed blev en flot nr. 1 med ca 41 i snit - så håber vi på endnu en sejr i regionsfinalen som skal spilles i Marts.

Thomas måtte desværre vinke farvel til finalen, det blev til 1 sejr ud af 3 mulige, dette var også hvad de andre 2 spillere i finalen opnåede og så var det totalsnittet der afgjorde det og her var Thomas's snit på ca. 32 ikke nok - men stadig væk en flot præstation at komme så langt som han gjorde.

Kampe spillet Søndag 29 Januar 2012

Vi har haft både 1. Division og 3. Division i kamp.

For 1 Div. blev det endnu engang til et uafgjort resultat - denne gang mod Højen som ligger nr. 1 i divisionen så rigtigt flot - og så fik Ole Hansen endelig en sejr :-) Det bemærkelsesværdige var at det ikke var med det normale hold da både Jan og Thomas var rykket ned på 2. holdet for at "hjælpe" til der. Holdet er med det ene point nu næsten sikret en sæson mere i den næstbedste række.

For 3. Div. blev det - til trods for forstærkningen - desværre til et nederlag på 5-3 mod Taastrup som også havde valgt at forstærke deres hold med et par spillere fra deres elite divisions hold. Dette betyder at det bliver endog meget svært at undgå nedrykning.

Kampe spillet Søndag 22 Januar 2012

Vi har haft 1. Division i kamp.

Det blev endnu engang til uafgjort 4-4. denne gang mod Sorana og med Bertil og Thomas som de 2 vindere. Vi håber og tror på at netop det ene point var nok til at sikre holdet endnu en sæson i den næstbedste række.

​Kampe spillet Søndag 15 Januar 2012

Vi har haft 3. Division i kamp.

Det blev til holdets anden sejr i sæsonen med 6-2 over Rødovre. Bertil, Henrik S. og Henrik A. vandt deres kampe men Jan V. tabte. Holdsnittet blev ca. 22,50.

​Kampe spillet Lørdag 07 Januar 2012

Vi har haft 2 spillere i kamp i individuelle turneringer.

Jan Nielsen & Thomas Mejer mødte hinanden i Kl. A i Osteds lokaler. Det var så 3. gang i denne sæson de mødte hinanden og denne gang blev det til uafgjort mellem dem. De vandt dog begge kamp 2 og gik begge videre til semien. Jan fik højeste totalsnit og vandt dermed puljen men det ser umiddelbart ikke ud til at snittet på 38.70 er nok til hjemmebane i semifinalen.

Tillykke og godt gået.

​Kampe spillet Søndag 18 December 2011

Vi har haft både 1. Division samt 3. Division i kamp.

1. Division spillede ude mod KBK - her blev det til sæsonens første sejr på 5-3. Jan og Thomas vandt, Bertil spillede uafgjort og Ole tabte (med 0 point scoret i 3 indgange - altså et flot æg).

3. Division spillede hjemme mod Haslev og det blev her desværre til et nederlag på 6-2. Der var en ny spiller med på holdet - Martin - som spillede en flot første kamp og med lidt tur i den havde han søreme også fået en sejr.

Kampe spillet Lørdag 17 December 2011

Vi har haft 1 spiller i kamp i individuelle turneringer.

Bertil Petersen var i Faxe i Kl. M - det blev til 2 nederlag og dermed exit for hans vedkommende i kvartfinalen af dette års turnering.

​Kampe spillet Søndag 20 November 2011

Vi har haft både 1. Division samt 3. Division i kamp.

1. Division spillede hjemme mod Faxe - det blev endnu engang til uafgjort 4-4 med Jan og Bertil som vindere. Holdsnittet blev 43,5.

3. Division spillede hjemme mod Søborg - her blev det til et nederlag på 8-0.

​Kampe spillet Lørdag 19 November 2011

Vi har haft 1 spiller i kamp i individuelle turneringer.

Bertil Petersen var i Højen i Kl. M - det blev til en sejr og et nederlag og en placering som nummer 2 med et snit på 60 og dermed videre deltagelse i turneringen.

​Kampe spillet Lørdag 12 November 2011

Vi har haft 2 spillere i kamp i individuelle turneringer.

Jan Nielsen og Thomas Mejer var begge i kamp i Kl. A. Dette foregik i samme pulje i Osteds lokaler og her blev det Jan der vandt puljen med en sejr og en uafgjort med 37,5 i snit og med Thomas som 2er med en sejr og et nederlag med 37 i snit - dermed er begge videre til runde 4 - tillykke.

Kampe spillet Søndag 06 November 2011

Vi har haft både 1. Division samt 3. Division i kamp.

3. Division spillede ude mod Greve hvor det blev til et nederlag på 6-2. Henrik Sørensen blev desværre den eneste der vandt på en dag hvor det ellers var rigitigt tæt på for 2 af vores andre spillere.

​1. Division spillede ude mod Ølstykke - en på forhånd "nem" kamp i forhold til så mange andre i divisionen men det gik desværre ikke så godt da holdet tabte 6-2 med Bertil Petersen som eneste vinder for Osted.

​Kampe spillet Søndag 23 Oktober 2011

Vi har haft både 1. Division samt 3. Division i kamp.

3. Division spillede hjemme mod Østermarie hvor det blev til et nederlag til det hold som vel nok er det stærkeste i rækken.

1. Division spillede hjemme mod Gilleleje - Her blev det til et uafgjort resultat på 4-4 mod rækkens formodede tophold - så godt gået.

Kampe spillet Lørdag 22 Oktober 2011

Vi har haft 2 spillere i kamp i individuelle turneringer.

Henrik Sørensen var en tur i Vildtbanegården i Kl. M - Det blev desværre enden for Henrik i denne sæson - hans 2 modstandere var for stærke og det blev til 2 nederlag.

Bertil Petersen spillede hjemme i Kl. M - kvalifikation til 2. runde blev sikret efter en sejr og et nederlag og dermed en samlet anden plads og et snit på 50.

​Kampe spillet Lørdag 15 Oktober 2011

Vi har haft 4 spillere i kamp i individuelle turneringer.

Flemming Kristensen måtte desværre lade livet allerede i 2. runde i klasse C efter at have tabt begge kampe i Værebro.​

Henrik Sørensen var en tur i Gilleleje i Kl. A hvor det desværre blev til 2 nederlag og dermed slut på Henriks deltagelse i Kl. A for i år.

Jan Nielsen og Thomas Mejer mødtes i Osteds lokaler hvor Jan trak det længste strå efter rigtigt flot spil og 100 i snit i kampen mod Thomas. Begge gik videre til 3. runde i klasse A.

​Kampe spillet Søndag 09 Oktober 2011

Vi har haft både 1. Division samt 3. Division i kamp.

3. Division tabte med 6-2 til Taastrup.

1. Division tabte med 8-0 til Højen.

​Kampe spillet Lørdag 08 Oktober 2011

Vi har haft Bertil Petersen i kamp i Eliten. Bertil var desværre oppe imod 2 lidt for stærke modstandere men han præsterede dog at spille med et flot total snit på lige over 74. Det rakte dog kun til en 3. plads og dermed er denne turnering slut for hans vedkommende.

Kampe spillet Lørdag 17 September 2011

Vi har haft 2 spillere i kamp begge i kl. A. Jan Nielsen spillede hjemme hvor det blev til en 1. plads med et fint snit på 31.5

Thomas Meier var i Greve hvor han hev en 2. plads hjem med et snit på ca. 34. Dermed er begge spillere videre til næste runde.

Flemming Kristensen gik videre i Kl. C uden at spille da en af hans modstandere meldte afbud.

​Kampe spillet Mandag 12 September 2011

Henrik Sørensen var en tur i Sorana, hvor det blev til en sejr og et nederlag men samtidig en 2. plads og avancement til næste runde i Kl. A.

​Kampe spillet Søndag 11 September 2011

Første holdet spillede hjemme mod KBK - en af favoritterne til at vinde 1. division - det blev til et 4-4 resultat takket være sejre til Jan og Thomas. Så en udmærket start på hvad der må forventes at blive en hård sæson at skrabe point sammen i.

​Kampe spillet Lørdag 10 September 2011

Så blev sæsonen skudt i gang ved at Bertil Petersen var en tur i Vejby til 2 kampe i Eliten. Det blev til en sejr og et nederlag men vigtigst af alt avancement til næste runde. Total snittet blev lige over 40.

Sæson 2010/2011

​Resume for sæsonen 2010/2011

Vi har haft 2 spillere med til landsfinalerne i individuelle turneringer samt 1 par hold med i par finalen.

Det blev til 1 nyt diplom til vores vægge :o)

Flemming Kristensen blev en flot nummer 2 men havde fortjent at vinde efter han præsterede det klart flotteste spil af de 6 deltagere.

Bertil Petersen blev nummer 4 - en lidt skuffende placering - men spillede dog klart bedre end sit årssnit så alt i alt en accepteret indsats.

Par holdet som bestod af Flemming Kristensen og Henrik Andersen sikrede sig sjællands meterskabet - stort tillykke med det.

Vores to 2. divisions hold klarede sig meget forskelligt. Første holdet blev en flot nummer 2 og endte med at blive rykket op i 1. division fra den kommende sæson. Bertil Petersen præsterede at vinde samtlige kampe i divisionen - godt gået.

Andet holdet endte sidst og rykkede ned i 3. division.

Kampe spillet Lørdag 02 April 2011

Vi har haft 1 spiller i kamp i keglebillard.

Flemming Kristensen spillede - på hjemmebane - regionsfinale i klasse D.

Det blev til en flot 2. plads i turneringen efter nederlag i den sidste kamp mod Bent Lolle fra Højen som blev regions mester. Flemming havde bedst totalsnit af alle samt højeste enkeltsnit.

Tillykke med sølvmedaljen og held og lykke i landsfinalen til Maj.

Kampe spillet Lørdag 05 Marts 2011

Vi har haft 2 spillere i kamp i keglebillard.

Flemming Kristensen var endnu engang i Højen og denne gang blev anden pladsen skiftet ud med en 1. plads og dermed også en hjemmebane i regionsfinalen i klasse D. Tillykke Flemming. Finalen afvikles lørdag d. 2. April.

Bertil Petersen havde med lidt held (dvs. 2 afbud) fået hjemmebane i det der viste sig at blive til regionsfinalen i klasse A. Bertil lagde ud med at vinde de 2 første kampe og ligeså gjorde Georg Nielsen fra Nykøbing F. Der var så lagt op til finale i den sidste kamp imellem de to men her måtte Bertil overvigive sig så det blev til en flot 2. plads i turneringen. Som trøst kan Bertil se frem til at der bliver mulighed for revanche i landsfinalen som afikles d. 14. Maj. Tillykke Bertil.

Kampe spillet Lørdag 12 Februar 2011

Vi har haft 2 spillere i kamp i keglebillard.

Bertil Petersen var hos KBK i mesterrækken hvor han efter 3 tætte kampe desværre måtte overgi sig til overmagten (i skikkelse af Erling Pedersen fra Vejbys Elitedivisions hold) i den sidste kamp hvor det blev til det eneste nederlag og så manglede der blot 46 point for at det var ham der var gået videre :o(. Det blev til et snit på 45.

Flemming Kristensen var i Højen og blev en flot nr 2 med 12 i snit og er dermed videre til regionssemifinalen som afvikles d. 12 Marts - godt gået Flemming :o)

Kampe spillet Lørdag 05 Februar 2011

Vi har haft 2 spillere i kamp i keglebillard klasse A.

Jan Nielsen og Bertil Petersen var begge i Nykøbing Falster, hvor Jan desværre måtte overgi sig og dermed er det slut med hans deltagelse i klasse A for denne sæson. Bertil Petersen gik videre, han vandt begge sine kampe med et totalsnit på 46. Så må vi se om det kan blive til hjemmebane i Regionssemifinalen d. 05 Marts.

Kampe spillet Lørdag 15 Januar 2011

Vi har haft 2 spillere i kamp.

Flemming Kristensen spillede kegle Kl. D og blev 2er med et flot snit over 12. Han er dermed videre til næste runde som skal afvikles hos Højen den 12 feb.

Bertil Petersen spillede kegle Kl. M og blev også 2er med et snit på 44. Også han er videre til næste runde som skal afvikles hos KBK den 12 feb.

Kampe spillet Lørdag 8 Januar 2011

2 spillere havde begge kvaliferet sig til 4 runde i keglebillard Kl. A.

Jan Nielsen havde hjemmebane og vandt sin pulje med et flot totalsnit på lige over 41.

Bertil Petersen var i Nykøbing Falster hvor det blev til en 2. plads med et flot totalsnit på 54.

Dermed er begge spillere klar til 5. runde som afvikles lørdag d. 5. februar men desværre bliver det ikke til hjemmebane da Jan's snit lige præcist var for lavt til at være blandt de 2 bedste 1ere ud af de 4 puljer der 

blev spillet i.

Kampe spillet Lørdag 13 November

Vi har haft 3 spillere i kamp lørdag.

Bertil Petersen gik videre i Kl. M. som 1er med 56 i snit.

Henrik Andersen blev slået ud af Kl. B.

Flemming Kristensen blev 1er i Kl. D med 9 i snit.​

Følg os på

Facebook

Foreningen

Osted Idrætsforening

CVR: 26220017

Ostedhallen & Billardlokalerne

Langetoften 25, Osted
​4320 Lejre

Idrætsanlægget

Engtoften 26, Osted
​4320 Lejre